Korinstruktør

At synge er noget af det bedste, jeg ved. At synge sammen med andre er bare endnu bedre. Derfor er det helt naturligt for mig at arbejde som korinstruktør.

Jeg har gennem årene været fast korleder for flere kor.
De sidste 5 somre har jeg været korinstruktør på kor-sommerstævnet på Den Rytmiske Højskole og  i år skal jeg være med i uge 29 på Silkeborg højskole.

Jeg tager også ud til kor og laver kurser eller temadage eller blot nyt indspark til korarbejdet.IMG_9592
Jeg kan fx lave kordage med nyt repertoire, sangteknik, fælles klang – fælles ansvar, eller hvad de enkelte kor har af fokusønsker.Jeg har en uddannelse som Kunstgrebsinnovatør (en form for kreativ proces konsulent). Derfor inddrager jeg ofte øvelser i nærvær og kreativitet i korarbejdet.

Repertoiremæssigt spænder jeg vidt. Dog giver jeg mig ikke i kast med de store klassiske værker.